At starte i Villa Kastanie

Når I har fået plads, er i velkommen til at komme forbi og besøge os . Det kan være en god ide, at I allerede ved hvordan børnehaven og personalet ser ud inden I rigtigt starter. Vi skriver til jer en måneds tid inden det går løs. 

Det er vigtigt at starten indeholde lutter positive indtryk for at kunne sikre jeres barn en god børnehavetid. Vi har ingen skabeloner for hvordan en indkøring skal foregå, men vi synes det er vigtigt at både børn og forældre er glade og trygge ved huset, før at barnet skal være alene. En langsom optrapning af "alenetid" kan være en fordel, men vi lytter meget til forældrene, og hvornår de mener det er ved at være tid til at "fordufte". 

Vi har taget imod nye børn i mange år, og mener at vi er rigtig gode til det. Vi kan nogle triks og resten af børnegruppen er med til at hjælpe nye på plads. Man er altid velkommen til at ringe og høre hvordan det går - hellere en gang for meget - det er vigtigt at have ro i sindet. Vi er også hurtige til at ringe, hvis vi fornemmer, at dagen har været "lang" nok og det er ved at være brug for mor eller far.

 

Velkommen til Villa Kastanie